torsdag den 27. december 2012

Den gode service, - en brillehistorie

Jeg har et par ultralette titaniumbriller med flerstyrkeglas. Dyrt dansk designet stel fra Lindberg. Tidløse og næsten usynlige. Desværre behandler jeg dem ikke altid lige godt. Et par uger før Jul kom jeg dem f.eks. i lommen uden beskyttelse. Resultatet var at begge siliconedupperne til næsen lå og raslede løst i lommen. Dem satte jeg på igen, men den ene gik itu og den anden forsvandt et par dage efter. P.g.a. weekend og jul kunne der ikke gøres noget straks. Måtte bruge dem som de var. Juleaften havde jeg lagt dem på spisebordet, som efter maden blev dynget til med gaver til 8 personer. Hvor var mine briller. Under gaverne! Idag tog jeg så til Louis Nielsen i Roskilde for at få nye næsedutter. Plus et ekstra sæt. Bagefter blev brillerne rettet op efter alle kunstens regler. Det tog lang tid og krævede hele 2 personers ekspertise, men nu sidder de som de skal. Fantastisk god service og ganske gratis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar