tirsdag den 28. februar 2012

Så er lækken lavet!

Nu kan vi igen fyre uden at Birdie får hedeslag fordi der ikke er vand nok på anlægget. Nu skal det bare lige tørre lidt op omkring skaden så kan hullet i gulvet repareres med isolering og beton, så holder det forhåbentlig i mange år. Så mangler vi bare regningen fra Codan for vi har en selvrisiko på forsikringen.

søndag den 26. februar 2012

Øv, - mit varmesystem er utæt!



Denne weekend står i varme-systemets tegn. Birdie, - vores pillefyr taber trykket. Det har det gjort et stykke tid. Frem med forsikringspolicen, ringe til Codan, ringe til Niels, vores vvs-mand og til Steen der klaver lækagesøgninger. Lækagen er nu fundet, den var på Pers kontor under hans megatunge skrivebord. Glemte jeg at fortælle at vi har skjulte rør i hele huset! Godt at det ikke var i soveværelset under vores vandseng.Per har nu blotlagt skaden og vi kan se at vandet pibler lystigt ud og Birdie har også allerede fået hedeslag 2 gange og slået overkogningssikringen. Heldigvis kan den bare trykkes ind igen og så mere vand på anlægget, så kører det igen. Nu håber vi at Niels har tid at reparere skaden i morgen for det er ikke holdbart i længden.

lørdag den 11. februar 2012

Vinterweekend i Lejre


Denne weekend er en af de stille. Ingen aftaler, - ingen gæster. Bilen skulle vaskes, men det er for koldt til vask udenfor og i vaskehallen på Shell var der lang kø, så det må vente. I haven er der ikke noget at lave og heller ikke i drivhuset, - alt ligger i dvale. Græskundervisningen er gået på vinterferie de næste 2 uger, - man burde jo læse, men bøgerne bliver i tasken, - der er jo længe til den 27. Skal en smut til Sverige i vores hus i Påryd, som ligger 30 km vest for Kalmar. Spændende at se hvordan huset klarer sig i kulden - det er første år vi har det. Håber alt er ok.

fredag den 3. februar 2012

Kulden bider stadig


Så blev det fredag eftermiddag og weekend. Formiddagen gik med en tur til Køge for at afhjælpe et angreb fra Kong Vinter. Misbrugscentret, hvor vi servicerer hus og have ringede og klagede deres nød: Det varme vand var frosset og toiletterne kunne heller ikke skylle ud. Surt show! Heldigvis kunne vi få gang i det igen, med god hjælp fra en stor varmeblæser. Lidt isolering og noget pap på udluftningskanalerne, så håber vi det ikke fryser igen.
Spurven sidder stum bag kvist,
såmænd omend det fryser, -

Her er der vistnok en bogfinke!!

torsdag den 2. februar 2012

Kulden bider

Så kom kong vinter forbi med kuldegrader på mellem 10 og 15 minusgrader, - heldigvis uden sin hvide kåbe. Så er det dejligt at have et lunt hus med pillefyr og en mand som laver brændende kærlighed, lavet med kærlighed og af gode råvarer.
Udenfor på fuglebrættet slås mejser og gråspurve om lækkerierne på foderbrættet hvor der er solsikkefrø og klejnefedt med vildtfuglefrø.