søndag den 6. januar 2013

Så er der friske fisk


Tidligt i morges , - meget tidligt, nærmere betegnet kl. 4 ringede vækkeuret. Per skulle på fisketur med Saltvandsklubben. Startstedet var som sædvanlig Roskilde, hvor bussen ville køre mod Helsingør kl. 6.30. Jeg sørgede for transporten tur/retur ml. Lejre og Roskilde. Kørte hjem og sov videre. Var der så bid idag? Ja, det var der, - 22 fine sild og 2 torsk, en pæn stor en og en lidt mindre. Nu skal vi så finde ud af om sildene skal saltes hele eller udbenes og fryses. Torskene er der jo ikke så meget at være i tvivl om. De skal renses og fryses og blive til dejlige middagsretter, - f.eks. kogt torsk med sennepssovs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar