Katten Bandit

Her vil jeg fortælle om min kat Bandit og vise en masse dejlige billeder af ham. Bandit er snart 5 år gammel og han er importeret fra Sverige hvor vi havde et hus sammen med Ulla og Bo, min datter og svigersøn. I efterårsferien 2007 fik vi besøg af 2 kattekillinger som vi fandt ud af kom fra nabogården. De var meget kælne og børnene var meget begejstrede for dem. De var også meget sultne og gik ombord i en plastikbakke med pizza som stod på et bord ude på terrassen, Hold da op hvor de åd og det fik de lov til nu da de var begyndt.

Vi havde nu ingen planer om at vi skulle have kat nogen af os og kattekillingerne blev leveret tilbage til gården. Ulla fik dog at vide at hun gerne måtte få den ene, men hun havde kat derhjemme. Vi havde haft kat, en dejlig hvid kat, som døde 15 år gammel og havde heller ingen planer om at få kat igen. Så døde Ullas kat og så gik turen over til gården. Måtte hun stadig få den ene killing? Ja sagde de, - du må få begge to. Hun ville nu gerne nøjes med den ene og drog af med den sorthvide ude fra stalden hvor de var anbragt. Den tilbageblevne sorte killing mjavede/græd ynkeligt da den blev ladt alene tilbage i stalde. Næste dag blev Per og jeg enige om at vi skulle have den anden killing, som straks blev hentet og genforenet med sin brogede søster. Så kom der liv og glade dage i vores hus.
Så drog vi hjem med hver sin kat og skulle introducere dem til deres nye hjem i Danmark. Det var der selvfølgelig ingen sproglige problemer i, - mjau er jo internationalt og det gik også fint med maden, de var jo ikke så godt vant.                                                                                                       
Til Jul tog vi allesammen til Sverige igen og så blev misserne smuglet ind i Sverige igen. Det er jo et større cirkus med vaksinationer og øremærkning og chipning hvis det skal gå lovligt til, men de var jo svenske, så. Vi var spændte på hvorda det ville gå når de havde været væk fra hinanden et stykke tid og de startede da også med at både slås og hvæse af hinanden, men heldigvis gik det hurtigt over i leg hvor de bare drønede rundt i huset og legede gemmeleg med hinanden                                   
                                                                                                                                                                                                                                                                               .                                                                                                    


En sammenkrøllet papirskugle er god at lege med!
                                    

Nu er Bandit blevet en voksen kat og tror han ejer hele huset, - her har han hugget min stol!!
Måske skal jeg kravle ned før Mor sætter sig på mig!

                                                                                                  

Skal jeg lige hjælpe med at redeseng?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar