fredag den 6. december 2013

Blev jollen sikret godt nok?


Selv om der stadig blæser en stiv kuling fra vest vovede vi pelsen for at tage ud og kigge til Pers jolle i Herslev Havn. I går formiddags trak vi den ind mellem to store både som så ud til at kunne klare stormen. Og det gjorde de heldigvis. Jollen stod fint. Det var dog en del både i havnen som stormen havde flyttet rundt på. Blandt andet denne lille båd med ophalervogn. Hvis vi ikke havde flyttet Pers jolle så havde den nok ligget samme sted. Herslev Vig som plejer at være smukt blå var idag næsten sort med hvide bølgetoppe og masser af skumsprøjt mod molen. Der var også en masse aktivitet. Mange var som vi ude at se til bådene og sikre dem bedre eller udbedre skader på overdækningerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar