mandag den 5. november 2012

Halstørklæder, lommetørklæder og romtoddy

Efter to dage i træk, - med træk, har jeg den sidste uge været plaget af kraftig forkølelse. En for mig sjælden foreteelse, - heldigvis. Jeg har lydt som et russisk atomkraftværk i udbrud. Holdt Per vågen om natten og forstyrret hans lille lur på sofaen efter frokosten. Per mente at jeg skulle gå til lægen, da jeg nok var ved at få enten lungebetændelse eller halsbetændelse. Har aldrig haft nogen af delene og mente heller ikke det var tilfældet nu. Bare en rigtig træls gang hosten, nysen og sprutten. Nu går det heldigvis bedre. Trækken fik vi først i Ringsted, da vi var til rejseforedrag og næste aften da vi var til stegt flæsk med indlagt foredrag af chefen for Den Kgl. Livgarde i Sognegården i Vor Frue. Skal til mit årlige tjek hos lægen i næste uge, - så mon ikke jeg overlever til da og kommer til Samos endnu en gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar