søndag den 6. oktober 2013

Katten fik byld i øret


Vi har lige været ude at rejse. En hel måned har vi været væk. Imens blev Bandit passet af naboens datter Marika. Hun er altid parat når vi får rejselyst, - og det gør vi tit. Bandit havde det også fint da vi kom hjem. Fik en ekstra portion mad og masser af kæl. Intet at bemærke om aftenen. Næste morgen så han noget klatøjet ud og vi kunne se han havde ondt. Havde han nu været oppe at slås igen? Fik lokaliseret at der var noget ved øret. Ringede til dyrlægen, - kan i komme med det samme. Frem med transportkassen, - den han legede i da han var killing, så den går han ind uden besvær. Hos dyrlægen fik han to skud medicin i nakken og det virker heldigvis hurtigt. Nu er han den gode gamle Bandit igen og har fanget en mus til os idag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar