onsdag den 10. april 2013

Forårsfornemmelser på pinden

 
Vi har altid haft et duepar i vores store grantræer i haven. De basker rundt oppe i træet og kommer ned og bader og drikker af fuglebadet. Sidste år blev den ene kørt ned og det var jo trist. Skulle vi så ikke have duer i træet mere? Det ser nu ikke ud til at være noget problem at der blev en due mindre for nu har vi ynglende duer på begge sider af huset. Det nye par sidder og kigger ind til os når vi sidder ved køkkenbordet. De er sjove at se på når de sidder og pudser sig. De er ikke bange selv om vi sidder lige inden for. Ser de mon dårligt? Spændende om ungerne kommer ud på pinden når de er klar til at forlade reden. Skaderne er også gået parvis, - her i stort træ med flot blå himmel som baggrund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar