tirsdag den 30. oktober 2012

Vintervarmen sikret

Så er havemøblerne på terrassen pakket sammen for vinteren. Begonieknoldene er også bragt i sikkerhed for frosten. Nu mangler jeg bare at tømme resten af krukkerne og drivhuset for de sørgelige rester af sommerens herligheder. Bladene der drysser ned og flyver omkring er vi begyndt at samle sammen, - de der er væk kommer jo ikke igen. På terrassen står der nu 3 paller piller til vores pillefyr. 2880 kg dejlige svenske træpiller. De skulle jo nok kunne holde den værste kulde fra døren. Meget praktisk med sådan en terrasse. Fuld udnyttelse hele året. Havemøbler, grill og udekøkken om sommeren og træpiller om vinteren. Tørt og godt og tæt på fyret som står i værkstedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar