fredag den 6. januar 2012

Året 2012 Hvad er mine planer?

Sidder her 6. januar og tænker lidt over det nye år. Foreløbig ved jeg at jeg skal en tur til Tenerife i marts og måske en tur til USA til efteråret. Jeg har også meldt mig ind i kvindenetværket Vi Kvinder og derigennem truffet 2 kvinder som jeg mødes med og vi skal på travetur sammen d. 12. Januar. I Vi Kvinder har jeg også meldt mig i en gruppe omkring foto. Gruppen består af 5 kvinder og vi skal mødes for første gang 21. januar. Så må vi jo se hvad vi kan bruge hinanden til.
En stor del af årets udlandsaktivitet kommer nok til at foregå i Sverige hvor vi har købt hus sammen med min datter og svigersøn. Det ligger 30 km fra Kalmar i et skønt område med en rivende fos med et lille vandfald og bro over. Det vil jeg skrive mere om senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar