Denne blog handler bl.a. om vores dejlige kat Bandit, hverdagen set fra Lejre og hvad Kirsten ellers falder over af spændende ting. Det er derfor lidt af en blandet landhandel, - men det gør vel heller ikke noget.
lørdag den 24. marts 2012
Påsken nærmer sig
Nisserne er nu fjernet fra troldegrenen i køkkenvinduet og erstattet med æg og fugle. På tide vil nogen nok sige, - men julen varer jo lige til Påske siger den gamle sang og i et gammelt stråtækt hus skal der altid være en nisse eller to hele året.

Dagen startede klamt og diset og med kun 5-6 grader og det lille solstrejf i eftermiddag kunne ikke rigtig få mig udendørs. Man drømmer sig jo hen under varmere himmelstrøg. Eller gå i hi ligesom katten, - bare rulle sig sammen og sove og drømme. Hvorhen så?? Måske Tenerife var noget?? Det ser da dejligt ud ikke?
torsdag den 22. marts 2012
Nej ved du nu hvad Bandit....
Jeg håber ikke han kommer med flere, men hvad pokker gør man når katten har fået smag for harekillinger??
mandag den 19. marts 2012
Mandagssysler
Efter en dejlig weekend blev det mandag. Så skal jeg til græsk. Mandag spiser vi af samme årsag varm mad til frokost. Idag fik vi ovnbagte rodfrugter med en kåldolmer til. Sundt og dejligt. Imens det stod og hyggede sig i ovnen slæbte Per næsten en tons piller ind til Birdie (pillefyret). Ikke fordi der manglede piller derinde, men udekøkkenet skal snart op lige på det sted hvor pillerne stod. Vi udnytter skam vores lille terasse hele året. Piller om vinteren og udekøkken og havemøbler om sommeren. Bandit har ellers hygget sig med at sidde og trone på toppen af pillestakken, men nu må han finde på noget andet.
torsdag den 15. marts 2012
Har man kat har man også mus!
Vores kat Bandit er en meget dygtig musefænger. Den er også meget stolt af fangsten og insisterer på at vi skal se den. Nogen gange går det dog galt, - som nu i går aftes. Bedst som vi sad ig så Kender du Typen lød der skramlen ude i køkkenet. Nå det er katten der har mus. Lidt senere, - hvor er musen? Per mente den var spist, men jeg mente den vær sluppet fra katten. Mere tv, - snart dog afbrudt af musen, som nu lystigt lod sig se mens den pilede rundt i køkken og stue. Hvor var katten?? Sikkert ude at prøve at fange en ny. Den fik dog fat i musen senere på aftenen, - øv det var en spidsmus, og de smager ikke godt. Bedre held næste gang Bandit!
tirsdag den 13. marts 2012
På sporet af Banditten!
Stakkels nysgerrige kat!
Har været lukket inde i garagen hele natten, - hvilket tydeligt kan ses på min i forvejen ikke alt for rene bil.
Så gør det godt med en lille lur på sofaen
Har været lukket inde i garagen hele natten, - hvilket tydeligt kan ses på min i forvejen ikke alt for rene bil.
Så gør det godt med en lille lur på sofaen
søndag den 11. marts 2012
Søndagssløvhed
Idag er der ikke meget spræl i mig.
Burde helt sikkert gå en frisk tur.
Var til bowlingsæsonens afslutning igår.
Resultatet var ikke noget at skrive hjem om.
87 i snit,- må kunne forbedres næste sæson!
Idag stod jeg op første gang kl 4.30 og kørte Per til Roskilde.
Han skulle til Fiskefestival, Bus til Helsingør.
Fangede 1 sild! Nu trækker han torsk i land,
- på sofaen.
Selv kørte jeg hjem og sov videre og nu tror jeg at jeg vil se lidt håndbold i tv.
Burde helt sikkert gå en frisk tur.
Var til bowlingsæsonens afslutning igår.
Resultatet var ikke noget at skrive hjem om.
87 i snit,- må kunne forbedres næste sæson!
Idag stod jeg op første gang kl 4.30 og kørte Per til Roskilde.
Han skulle til Fiskefestival, Bus til Helsingør.
Fangede 1 sild! Nu trækker han torsk i land,
- på sofaen.
Selv kørte jeg hjem og sov videre og nu tror jeg at jeg vil se lidt håndbold i tv.
fredag den 9. marts 2012
Det var kattens
Det gik altsammen meget godt, men den gamle dame, - Volvoen, var så ivrig at motoren slet ikke ville stoppe da jeg drejede nøglen. Det er sådan nogen nykker hun får efter at have stået stille for længe, men det plejer heldigvis at gå over igen. Fugt måske??
tirsdag den 6. marts 2012
Slankebloggen der forsvandt!
Har idag slettet min blog Slank uden Sult. Jeg fandt ud af at det vist ikke lige var der mine evner lå. Intensionerne var ellers gode. Jeg er jo heller ikke hverken diætist eller noget i den stil. Har en masse gamle opskrifter fra De Danske vægtkonsulenter som jeg troede jeg kunne lave et udkog af, men det blev alt for tyndbenet, - kunne slet ikke få noget fornuftigt ud af den blog, - så fred være med den!!
Måske laver jeg en der f.eks. kunne komme til at hedde Kirstens betragtninger omkring slankekure.
Apropo slankekure, så er Per ved at lave Brændende Kærlighed med dejlig kartoffelmos og hjemmelavede rødbeder!
Måske laver jeg en der f.eks. kunne komme til at hedde Kirstens betragtninger omkring slankekure.
Apropo slankekure, så er Per ved at lave Brændende Kærlighed med dejlig kartoffelmos og hjemmelavede rødbeder!
fredag den 2. marts 2012
Forårsfornemmelser

Har vasket sengetøj og hængt det ud i den friske luft. Igår var det mine små bondehusvinduer der blev pudset.
Har også været ude at gå en dejlig tur sammen med Per.
I morgen skal vi til Bogø og besøge Rikke og Tine, - håber vejret holder.
Abonner på:
Opslag (Atom)